A/B Strandøstergaard
Strandboulevarden 21-25

Willemoesgade 87-89

Holsteinsgade 60-62

2100 København Ø

Retningslinjer ved ombygning og renovering i foreningens andelsboliger


Bestyrelsen ser meget positivt på andelshaveres ønske om at forbedre og renovere deres boliger og dermed foreningens fælles ejendom. Der er dog en række retningslinjer, som andelshavere skal følge i forbindelse med byggearbejder i deres boliger.
Eventuelle spørgsmål i forbindelse med ombygning og renovering kan stiles bestyrelsen på mail: kontakt@strandoestergaard.dk eller foreningens administrator.

 

Før arbejdet sættes i gang:

 

• Det er andelshavers ansvar at undersøge, om der er behov for eventuelle godkendelser hos kommunen og i givet fald følge kommunens anvisninger for ombygning, og respektere deres proces, evt. krav om eftersyn før påbegyndelse af arbejde.
Bemærk, at du kan foretage en lang række ombygninger i din bolig, uden at søge byggetilladelse.

 

Det betyder bl.a. at du uden byggetilladelse kan:
 • renovere, udvide eller flytte dit køkken
 • etablere bad i dit eksisterende wc-rum
 • udvide dit wc-rum og installere bad heri
 • renovere eller udvide dit wc-baderum
 • indrette bad et nyt sted i din bolig

 

Du fortsat have en byggetilladelse hvis dit byggeri:
 • ændrer på de bærende konstruktioners virkemåde, fx et nyt dørhul i en bærende     væg, eller nyt støbt gulv der merbelaster konstruktionen med over 5% af den   oprindelige belastning.
 • ændrer på forudsætningerne for de brandmæssige forhold, fx hvis du blænder din   adgang til bagtrappen eller gør flugtvejene smallere.
 • udvider din lejlighed, fx inddrager fælles trappeareal eller loft til din lejlighed.

 

• Hvis du har brug for en byggetilladelse, underskriver bestyrelsen en fuldmagt, som du kan finde på København Kommune hjemmeside. Bestyrelsen underskriver fuldmagten med den nødvendige dokumentation vedlagt, fx tegning og noter.

 

Med eller uden byggetilladelse, skal bestyrelsen og administrator fire uger, inden arbejdes begyndelse, modtage en tegning over jeres nuværende forhold, samt de nye forhold der skal etableres. Vi skal samtidig modtage en skriftlig beskrivelse af det ønskede arbejde – fx tilbuddet fra jeres udvalgte entreprenør/håndværker. Der oprettes en sag hos administrator på byggesagen. Det koster eventuelt et mindre gebyr der afhænger af byggesagens omfang.

• Hvis I skal have adgang til jeres underbo eller overbo til udførsel af arbejdet, kan bestyrelsen med fordel modtage billeder af under-/underboens forhold, inden arbejdet påbegyndes. Det er andelshavers ansvar, at sikre og betale for, at fx underboens loft, vægge, installationer mv. afleveres i samme stand, som før arbejdet påbegyndes. Der skal inden byggeriet går i gang ligge en klar aftale med underbo om arbejdets omfang og adgang til boligen under byggeriet. Bemærk, at andelshaver opfordres til at anvende autoriserede håndværkere med forsikring.

 

Under byggeriet


• Alle ændringer i boligerne skal opfylde alle regler i bygningsreglementet, og arbejdet og udførelse, herunder evt. skader på ejendommens "ejendom" skal være dækket af jeres egen forsikring, eller jeres respektive håndværkeres forsikring.


• Der hænges sedler op i opgangen mindst fire uger, inden arbejdet går i gang, herunder med bemærkning om, hvornår arbejdet ventes færdigt.


• Under udførelse skal der tages hensyn til opgangens og ejendommens øvrige beboere mht. til støj, rod og støv. Opgangen skal rengøres umiddelbart efter endt arbejde og om nødvendigt dagligt. Støjende arbejde skal udføres med lukkede vinduer.


• Ved evt. behov for at lukke for vand/varme skal påvirkede andelshavere varsles hurtigst muligt forinden, og I er forpligtet til at hænge sedler op i den eller de berørte opgange. Vand lukkes kun af i det egentlige tidsinterval, som det tager at udbedre det pågældende arbejde, og ikke længere tid end nødvendigt af hensyn til ejendommens øvrige beboere. Hvis I skal have lukket for vandet, bedes I tage fat i foreningens vicevært. Kontaktoplysninger hænger på tavlerne i opgangene. Det koster et mindre beløb, I aftaler på forhånd.


• I det hele taget henviser vi til vores husorden som beskriver regler for støj og larm, også i forbindelse med renovering.

 

Efter byggeriet


• Melde byggeriet færdigt til bestyrelsen og administrator, samt København Kommune, hvis byggeriet krævede en byggetilladelse.

 

NYHEDER

 
AKTUELLE MØDER

Der er ingen møder inden for de næste 2 måneder.